Læssezoner for erhvervsdrivende

 

Læssezoner for erhvervsdrivende

Første etape af arbejdet begyndte mandag den 17. oktober, hvor entreprenørerne spærrede den ene vejbane og en del af fortovet langs husfacaderne på Nørre Voldgade mellem Fiolstræde og Gothersgade. De er nu i gang med at bryde belægningen op for at etablere den midlertidige cykelsti, som skal give plads til en dobbeltrettet busbane i anden etape, som starter 12. december.

Nu begynder arbejdet på Nørreport

 

Nu begynder arbejdet på Nørreport

På mandag den 17. oktober tager Banedanmark, DSB og Københavns Kommune det første spadestik til den store ombygning af Nørreport Station, der skal forvandle Danmarks travleste trafikknudepunkt til en sammenhængende plads med nye stationsbygninger og bedre forhold for passagerer, cyklister og fodgængere.

Nabomøde om Nørreport

 

Nabomøde om Nørreport

Forud for den omfattende ombygning af Nørreport Station var Ny Nørreport tirsdag den 11. oktober vært for et arrangement for stationens naboer.

Informationsmødet blev holdt på Arbejdermuseet, hvor byggeleder Henrik Vincentsen, efter en kort velkomst fra projektchef Mikael Bredsdorff, tog over og gav en orientering om arbejdet med blandt andet at renovere de underjordiske betonkonstruktioner i de 100 år gamle tunnelrør, den kommende plads, men også om hvordan det bliver at være nabo til det store byggeprojekt.

Mød os på Kulturnatten

 

Mød os på Kulturnatten

Kom og hør og se mere om den omfattende ombygning af Nørreport Station på Kulturnatten fra kl. 18-21. På Nørreport Station nedenfor hovedtrappen kan du møde nogle af de folk, som står bag byggeriet og få en snak om den nye plads, de nye stationsbygninger, den nye ventilation eller hvad der nu optager dig omkring Ny Nørreport.

Vi har plancher, kort med mere med, som kan gøre dig klogere på fremtiden for Danmarks største passagerstation.

Tid: Fredag den 14. oktober kl. 18-21
Sted: Nørreport, ved hovedindgangen 

Parkering ved Nørreport

 

Parkering ved Nørreport

Når pladsen omkring Nørreport Station står færdig ved årsskiftet 2014-15 vil selve pladsen være smeltet sammen med gågaderne Fiolstræde og Frederiksborggade og trafikken vil være samlet på den side af pladsen, der vender mod Nørrebro.

Entreprenør på plads til ombygning af Nørreport

 

Entreprenør på plads til ombygning af Nørreport

Det bliver et joint venture, Pihl-Aarsleff Nørreport, som kommer til at stå for entreprenørarbejdet, når Banedanmark, sammen med DSB og Københavns Kommune, begynder den omfattende ombygning af Danmarks travleste trafikknudepunkt; Nørreport Station. Arbejdet går i gang midt i oktober og varer godt tre år, hvor pladsen og stationens bygninger og tunnelkonstruktioner gennemgår en gennemgribende renovering. Kontrakten har en værdi af ca. 400 mio. kr.

Tegning over den færdige plads

 

Tegning over den færdige plads

Nu kan du se en detaljeret oversigtstegning over hvordan Nørreport kommer til at se ud, når byggeriet er færdigt. Du kan zoome ind på tegningen og se, hvordan stationen, pladsen og vejene bliver dér, hvor du bor. Du kan også downloade tegningen til print.

Tegningen ligger her under Efter byggeriet.

 

Mindre arbejder på Nørreport hen over sommeren

 

Mindre arbejder på Nørreport hen over sommeren

Hen over sommeren laver Københavns Kommune de første mindre arbejder, som indleder den omfattende ombygning af Nørreport Station. Fra uge 24-28 arbejdes der på to nye vejbaner ved mellem Larslejsstræde og Linnésgade ved Ørstedsparken. De nye vejbaner er en del af den kommende omlægning af trafikken på Nørreport, hvor bilerne i fremtiden skal køre på Nørrebro-siden af pladsen. I forbindelse med arbejdet fældes 4-6 træer på midterarealet. 

Fra den 10. - 31. august bliver to gamle bunkers under "Æggetorvet" ved Fiolstræde fjernet.

Tre entreprenører vil bygge ny Nørreport Station

 

Tre entreprenører vil bygge ny Nørreport Station

Der er nu taget endnu et skridt mod en ny Nørreport Station. Tre entreprenører er blevet prækvalificeret til at byde på det omfattende byggeri på et af Danmarks travleste trafikknudepunkter, Nørreport Station, der i de kommende fire år skal gennemgå en gennemgribende modernisering.

”Der er tale om en meget omfattende opgave, men vi står nu heldigvis med tre kvalificerede bydere, der kan hjælpe os med at gøre Danmarks travleste station til et smukkere og langt mere brugervenligt sted,” siger projektchef for Ny Nørreport-projektet Mikael Bredsdorff fra Banedanmark.

Underjordisk forlængelse af den eksisterende transfertunnel

 

Underjordisk forlængelse af den eksisterende transfertunnel

Transportministeriet har bedt Banedanmark udarbejde et beslutningsgrundlag for en underjordisk forlængelse af den eksisterende transfertunnel fra Metro-perronen og frem til gågadeområdet ved Frederiksborggade. Opgaven er i overensstemmelse med mange borgeres ønske, som det kom frem i forbindelse med et Åbent Hus arrangement om Ny Nørreport i februar 2010. Banedanmark forventer at præsentere et beslutningsgrundlag i 2011, så der er mulighed for, at tunnelen vil kunne udføres i forbindelse med Ny Nørreport Projektet.

Syndicate content