Tog, bus, bil, cykel - overblik

Metro
Metroens drift vil ikke direkte blive berørt af projektet. Som bruger af metroen kan du dog i perioden frem mod 2014 opleve, at adgangsvejene bliver ændret for dig, der stiger af og på metro ved Nørreport Station. Vi vil forud for ændringerne grundigt informere her på siden og i vores nyhedsbrev. Ligeledes skal du indstille dig på ændrede forhold, hvis du skal skifte fra metro til et andet transportmiddel ved Nørreport Station. 

Tog
Som togpassager vil du opleve en række ændringer ved Nørreport Station i perioden frem til 22. april 2014. Vi bestræber os på at afvikle togtrafikken ved stationen så normalt som muligt i den periode, hvor vi moderniserer tunnelrøret og bygger ny fjerntogsperron. Det betyder, at stationen holdes åben gennem hele byggeperioden, men der vi være lukninger skiftesvis på fjern- og S-trafik. Kører du med fjerntog eller Øresundstog, skal du være opmærksom på, at togene frem til 22. april 2014 ikke stopper på Nørreport Station. Det betyder, at du i denne periode hverken vil kunne stige af eller på fjerntog på Nørreport Station, men i stedet må benytte Østerport Station eller Hovedbanegården. Du kan få lidt mere detaljeret information under Togtrafik. Ellers henviser vi til togoperatørernes hjemmesider www.dsb.dk og www.dsboresund.dk. Rejseplanen vil også være opdateret med ændringerne.

Bus
Som buspassager vil du opleve løbende ændringer ved Nørreport Station i perioden frem mod 2014, efterhånden som arbejdet med fornyelse af pladsen skrider fremad. Du skal være særligt opmærksom på ændrede forhold, hvis du bruger Nørreport til at skifte fra et transportmiddel til et andet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller jævnligt orienterer dig her på siden, hvor vi hele tiden vil bestræbe os på at komme med de nødvendige informationer i god tid. Den 31. marts 2014 får busserne på Nørreport nyt stoppested. Klik på kortet herunder for at se hvor de holder.

Cykel
Skal du på cykel blot passere Nørreport Station for at komme videre til en anden del af byen, vil du i tidsrummet 2011 til 2014 opleve, at det periodevis bedre vil kunne svare sig at benytte en alternativ rute helt uden om pladsen – det kan fx være Nørre Søgade eller Nørre Farimagsgade.

Skal du cykle til Nørreport for at skifte til et andet transportmiddel, vil du opleve ændrede adgangsforhold og cykelparkeringsmuligheder. Vi vil løbende give dig den bedst mulige vejledning og oplysning om ændrede forhold for cyklister. 

Biler og parkering
Som bilist ved Nørreport vil du opleve væsentlige ændringer. Mens vi bygger om, vil Nørre Voldgade i en periode på tre år være spærret for biler, og når projektet er afsluttet, vil den nye samlede trafikløsning medføre færre vejbaner og parkeringspladser til privatbilister. Fra 2014 vil der således kun være én vejbane i hver retning forbi pladsen ved Nørreport, samtidig med at en række parkeringspladser på Nørre Voldgade sløjfes.